Neuropædagogik i Faaborg Midtfyn - Faglig tilgang

Pædagogik - Neuropædagogisk og anerkendende tilgang.

Faglig tilgang

Kompetencer i hverdagen

At kunne arbejde i det neuropædagogiske felt, kræver bred viden omkring borgernes funktionsnedsættelse. Konteksten (altså de omgivelser man agerer i, om og med borgeren), og ikke mindst medarbejdernes viden om sig selv. Hvis der opstår vanskeligheder i samarbejdet, kan ”ansvaret” ikke kun lægges på borgerens neurologiske dysfunktioner, men kan absolut også skyldes medarbejderen. Denne kan, via sine faglige og personlige forudsætninger blive nødt til at tilpasse sig i relationen til borgeren, og tilrettelægge tilgangen på en sådan måde, at borgeren kan udfolde sine ressourcer og selvbestemmelse.

Refleksion over egen praksis

Med andre ord, så kan den, der skal arbejde neuropædagogisk ikke udføre sit arbejde, hvis ikke personen selv er villig til at se på, og reflektere over egen praksis. Det er via egen praksis, altså vores tilgang, vi kan forandre borgerens betingelser og derved ændre en evt. uhensigtsmæssig adfærd hos borgeren.

Foruden modet til at turde se på egen praksis, kræver det neuropædagogiske arbejde selvfølgelig også kendskab til hjernens opbygning og funktion samt de dysfunktioner/følger, der kan komme til efter skade på hjernen.

Livshistorie

Viden omkring borgerens liv indtil vort møde med vedkommende er også særdeles vigtig, da det kan være ét af mange redskaber til at skabe en god relation til borgeren.

Desuden er det afgørende for at kunne arbejde neuropædagogisk at accepterer, at der i det neuropædagogiske felt ikke findes en færdig løsning / opskrift på, hvordan der bør arbejdes.

Menneskesyn

For at kunne forholde sig neuropædagogisk tænkende, skal man også have fokus på eget menneskesyn. Hvis man tænker rehabiliterende/generhvervelse af færdigheder eller udviklingsmuligheder, kan det ikke hjælpe, at man tænker på det menneske man skal samarbejde med som værende sygt, men i stedet tænker at man samarbejder med et mennesker, der efter skade eller sygdom, har vanskeligheder i form af dysfunktioner, og at denne målgruppe har stort behov for megen forudsigelighed og struktur, netop for at mindske frustrationer grundet manglende overblik som igen kan føre til en udadreagerende adfærd.

Relationer

Relationsarbejdet er en meget vigtig faktor i det neuropædagogiske arbejde. Til trods for at mange mennesker med følger efter skade på frontallapperne har særdeles vanskeligt ved at indgå relationer, er det særdeles vigtigt, at kunne skabe den nødvendige tillid fra borger til medarbejder. Hvis ikke det er muligt, er det vanskeligt at samarbejde optimalt med borgeren.

Kommunikation - stemmeleje og kropsudtryk

Det er af stor betydning, at man i arbejdet med hjerneskadede mennesker er meget klar i sin kommunikation - altså være tydelig i det man siger og gør/udstråler. Netop derfor er det ofte en fordel at være meget konkret og tydelig, men i et roligt toneleje.