Faglige metoder

Indenfor  neuropædagogikken arbejdes der på Solskrænten ud fra følgende didaktiske metoder:

”Neuropædagogik er en måde at tænke på – ikke en metode”

Citat af: Neuropsykolog Dorthe Birkmose.

Flerfagligt samarbejde

Det er afgørende for et synligt resultat, at kunne beskrive faglige, konkrete og målbare mål, som er formuleret ud fra, hvad der på forhånd vides om den konkrete skade og dennes følger.

For at kunne tilbyde den hjerneskaderamte borger den mest optimale støtte i hverdagen, er det en forudsætning, at det personale der omgiver personen, er i stand til at arbejde sammen om opgaven. Ikke mindst fordi det at arbejde med hjerneskaderamte personer, kan være en yderst kompliceret opgave, der indeholder mange aspekter, og derfor kræver forskellige faglige vinkler og synspunkter, for at løse de pågældende problemstillinger på bedste vis. Denne opgave kræver meget af personalet, bl.a. tæt samarbejde, hvor der er brug for den enkeltes faglighed. Her er det afgørende, at have tillid til hinanden som kolleger samt respekt for hinandens faglige baggrund.

Didaktiske overvejelser

I neuropædagogikken arbejdes der ud fra didaktiske overvejelser, altså overvejelser omkring, hvilke faktorer der skal tages hensyn til rent lærringsmæssigt, for at kunne skabe mulighed for forandring. Disse didaktiske overvejelser kan helt konkret være: Hvad skal borgeren lære? Hvem skal lære borgeren den færdighed? Hvor skal læringen foregå? Og/eller under hvilke rammer læringen skal ske?... og hvis man arbejder ud fra pædagogiske handleplaner da huske, at sætte tidsramme på forløbet.

Omstillingsparathed

I det neuropædagogiske arbejde er det af betydning, at man hele tiden har det for øje, at man skal være omstillingsparat og være klar til at ændre måden at arbejde med hver enkelt borger på forstået således, at der i det neuropædagogiske arbejde ikke findes nogen færdig opskrift på, hvordan man skal arbejde med hver enkelt person. Hver enkelt situation er enestående, og skal fortolkes og tilrettelægges efter hver persons behov. Med andre ord er en stor del af det neuropædagogiske arbejde vedvarende didaktiske overvejelser og pædagogiske korrektioner, dog også med fokus på dysfunktioner efter sygdom eller skade. Vedkommende har jo hverken feber eller inflammationstilstande, men har nogle blivende følger, som man som person skal støtte vedkommende i at kompenserer for i det liv vedkommende lever.

Positiv og anerkendende tilgang

Tilgangen til den enkelte borger er meget vigtig for, hvordan relationsarbejdet fungerer. Her anvender personalet en positiv/anerkendende tilgang, og er meget opmærksomme på, hvordan de reagerer på en borgers henvendelse. Tilbage meldinger på en borgers henvendelse vil fra personalets side altid være positiv, forstået på den måde, at borgeren får bekræftelse på at vedkommende er set og hørt, og der bliver reageret på henvendelsen.